Det første bryg!

Hvis man skal være helt korrekt har jeg brygget to gange før. Det første var det bryg mig og svigersønnen bryggede sidste år i marts hos brygselv.dk – herunder er etiketten, designet af min datter. Det andet bryg var hos maltbazaren.dk – i forbindelse med et brygkursus – det var en hvedeøl.
Så altså, dette bryg er det første produkt fra min facilitet i kælderen på Tåregårdsvej, Ballerup. Opskriften er snuppet fra maltmanden.dk, en Grimbergen Blonde klon. Det bobler just nu lystigt ved 20­°C og det er meget spændende hvordan det ender. Jeg har nemlig lavet en mindre FEJL! undervejs: Jeg har nedskaleret fra 25L til 15L og skrevet nye tal i den oprindelige opskrift, men læser det forkerte sted!!! Der er derfor tilsat for meget belgisk candy syrup ( 352g i stedet for 325g), ca. 8%. Det får måske ikke den store betydning, generelt set. Men til gengæld synes jeg, at farven er noget mørkere end de Blonde øl jeg har stiftet bekendskab med. Vi får se.

One Reply to “Det første bryg!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *